Bjørn Ochsner: "Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920"

Bjørn Ochsner (1910 - 1989) var drivkraften bag værket "Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920". Han blev i 1944 ansat på Det kongelige Biblioteks Kort og Billedsamling. Siden starten af 1950'erne opbyggede han et seddelkartotek over danske fotografer. 1986 udgav "Landsudvalget for indsamling og bevaring af fotografier og dokumentarfilm" fortegnelsen over danske fotografer, der i sin endelige udformning står som et hovedværk i dansk fotohistorisk forskning.
I dette opslagsværk kan man finde omtale af langt de fleste af de fotografer der har virket i Danmark. Fra fotografiets spæde start indtil 1920.

Mine oplysniger om de bornholmske fotografer tog udgangspunkt i Ochsners oplysninger, og er siden udbygget af egen og andres fund og forskning.

Et medlem af Dansk Fotohistorisk Selskab har indhentet de nødvendige tilladelser til at Ochsners værk nu kan bringes på nettet.
Selv har jeg scannet siderne, og lavet dette midlertidige opslagsværk (åbner ny side):

Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920

Siderne ses bedst i en opløsning på min 1200 pixels i bredden.

Den scannede side vises til venstre, til højre kan man navigere rundt, som vist på dette billede. Fotograferne er sorteret efter efternavn. Der er links til hvert bogstav i alfabetet. Via disse links hopper man til første side hvor fotografernes efternavn starter med bogstavet.
Under 'bogstavlinkene' ses en liste med fotografer. Listen er over de fotografer der ses først på en side, så hvis man ikke ser den fotograf man søger skal man vælge det navn der kommer lige før, alfabetisk set.
Endelig kan man bladre mellem siderne med Forrige og Næste knapperne.

© Philip Holm Kofoed 2008-2014